Skal man tilmelde sit link til kataloger eller ej?

I henhold til Googles webmaster guidelines, gør man klogt i at tilmelde sit link til kataloger, der er enten geografisk eller branchemæssigt relevante, f.eks. DMOZ.
Der er vist ingen der betvivler værdien af et link i DMOZ. Derimod er der større usikkerhed omkring mange andre kataloger. På tidspunktet for denne artikels udarbejdelse, er der begyndt at fremkomme adskillige eksempler på kataloger (eller directories som de hedder på engelsk), der har fået den ene eller den anden straf af Google. Derudover er der eksempler på sites, som tilsyneladende er blevet straffet for at have tilmeldt sig disse kataloger. Hvorvidt dette rent faktisk er tilfældet er svært at sige, men Link Finders anbefaling, er i hvert fald at være selektiv i udvælgelsen af kataloger. Vælg ikke kataloger som ser ud til at have en penalty, eller som åbenlyst blot eksisterer for at kunne sælge links.
Derudover anbefaler vi, at man går langsomt frem. Man kan muligvis komme i problemer, hvis man tilmelder sit link til en masse kataloger indenfor kort tid. Så gå langsomt frem.
Endelig bør man være opmærksom på, at links fra disse kataloger kun udgør en vis del af ens samlede antal backlinks. Hvis links fra directories udgør for stor en del, er det ikke utænkeligt, at Google vil opfatte dette som unaturligt.

  Mere info:

  Google og WHOIS-oplysninger

Copyright ©2005 Link-Finder.dk